NUI CPH

Face Lift med Akupunktur

22 October 2014 11.25
Hanni Gohr

Jeg besøgte klinikken Nui, hvor jeg fik en behandling der hed Kosmetisk Ansigtsakupunktur.

Faktisk mit første møde med akupunktur, og så i ansigtet. Yikes…

Indehaveren Sara Maria Dyrberg startede NUI op i 2012, som fokuserer på behandlinger UDEN BOTOX OG KIRUGISK INDGREB.

Sara Maria er en gammel kollega, ikke at hun er gammel, men vi har begge været modeller i mange år. Hun har været i en branche, hvor man hurtigt griber til “sprøjten” når der kommer en rynke. Men ikke Sara (som er gudesmuk), hun fokuserer på behandlinger, som kan løfte ansigtsvævet og skabe fornyet vitalitet. Altså et ansigtsløft på den naturlige måde.

Man starter med en mini-konsultation, hvor Sara Maria spørger ind til alt. Fra hvad du godt kunne tænke dig, til dit humør, fornemmelsen af din hud, din kost og til farven på din tis. Ja man kommer vidt omkring...

Jeg startede med en ansigtsmassage med olie, hvor mit ansigt virkelig blev motioneret. Jeg siger motioneret, for føltes som en hård yogatime, hvor alle mine muskler i ansigtet blev arbejdet igennem og strukket ud.

Det var simpelhen den fedeste fornemmelse. Alle andre ansigtsmassager, jeg har prøvet hidtil, kan INTET.

Nå videre til akupunkturen.

Jeg fik nåle i fødderne og hænderne, og så til sidst i ansigtet.

Under ansigtsmassagen havde Sara Maria mærket, hvor jeg havde de primære spændinger. Og det var der hendes fokus var.

Nogle af de punkter hun ramte med nålene, udgav en vild varme og spændinger. Nogle mere end andre. Men det var bare i sekunderne efter stikket, det stoppede igen. Det er vildt at mærke at man kan stimulere punkter i ansigtet på den måde. Jeg kunne specielt mærke en ømhed og spænding i mine kindben og i den ene side af min pande.

Nålene stimulerer de små muskler og blodcirkulationen i ansigtet. Og får enten en muskel til at spænde op, hvis huden er for slap, og dermed huden omkring. Eller til at slappe af hvis man spænder for meget. Kollagen tager 30 dage om at blive dannet, og det har vi mindre af i huden jo ældre vi bliver, og med akupunkturen giver du kollagenproduktionen et boost. Det tætner porrene, og letter hævelser og poser under øjnene.

Jeg vil ikke mene jeg er en kylling, men det var alligevel lidt vildt at få stukket nåle i forskellige steder på sin krop. Nålene er bløde og bøjelige, men alligevel var jeg lidt anspændt under forløbet. Slappede først rigtigt af da jeg ikke skulle have stikkes mere og skulle ligge lidt selv.

Det var helt klart fordi det var min første gang med akupunktur. Det kræver bare en smule tilvænning, når man aldrig har prøvet det før.

Sara anbefaler at man laver et forløb, der hedder 1-2 om ugen, 6-8 gange, og derefter opfølgende hveranden måned. Altså hvis man vil have et meget synligt ansigtsløft.

Jeg kunne se en forandring med det samme jeg kiggede I spejlet. Min kindben så tydelige ud, og de er ellers ret tydelige. Mine øjne så mere åbne ud. Og I dagene efter føltes min hud mindre efterårsgrå, og mine kinder er rødmende, på den sunde måde. Jeg føler jeg ser meget friskere ud.

Bestil din tid her eller skriv en mail til Sara Maria hos Nui.

På billederne: Mig med nåle i. Indehaver Sara Maria Dyrberg. Den bøjelige nål.

22 October 2014 11.25
Hanni Gohr

Kommentér indlæg

KATEGORI

relaterede

Har du glemt din kode?Klik her