Tips og tricks

Juice Cleanse

20 March 2017 13.04
Hanni Gohr

Jeg var på en 3 dages Slowjuice Copenhagen Cleanse i midten af januar, og nu når bikini kroppen snart skal vises frem, overvejer jeg at gøre det igen.

Jeg har været på en juice cleanse én gang før, hvor jeg selv lavede alt juicen. Dengang føltes det hårdt, i forhold til denne gang. Men denne gang var det hele også fra Slowjuice Copenhagen, som har skræddersyet juices, der dækker alle de behov kroppen har brug for.

Min største begrundelse til at rengøre mit system var (og er) min sukkerafhængighed. Jeg elsker chokolade, flødeboller og kager, og det vil jeg altid gøre, men vil gerne indtage meget mindre. Hvad angår at vælge en "kur", så er juice lige til højrebenet, da jeg også elsker alt slags juice. Slowjuice Copenhagen har to forskellige cleanses, og jeg tog den originale, da den har mest frugtsukker. Ikke det hvide sukker, men det gode sukker. Jeg ville nok panikke, hvis jeg tog den grønne, som er bygget mest på grøntsager, og meget mindre frugtsukker. Den er for den øvede juice-cleanser.

Det gik megagodt. Jeg havde allieret mig med min kæreste aka min rygrad, men tror faktisk godt at jeg kan klare det selv næste gang. Vi fik leveret to juice-pakker til 3 dage. Hver morgen starter med et glas vand med citron, og så fordeler du ellers juicene udover dagene kombineret med masser af vand og urtete.

Og jeg har skrevet disse dagbogsnoter til dagene:

Mandag: Føler ingen sult. Fryser meget om aftenen.

Tirsdag: Træt om morgenen, dropper planlagt morgentræning. Ikke sulten. Træner senere, yoga.

Onsdag: Træner om morgenen, reformer, fuld af energi. Ikke sulten.

Jeg var ikke sulten på noget tidspunkt, og jeg tror det er fordi “kuren” er så godt sammensat. Der var blandt andet en hampedrik, som var mælkeagtig, og det var rart med et afbræk i alt den juice.

Jeg trænede to af dagene, men ikke hård træning, det kan kroppen ikke. Kun yoga og reformer. Og det klarede jeg nemt. Den ene skulle dog udskydes til om aftenen, da jeg var meget meget træt om morgenen på andendagen. Faktisk er det godt at kombinere en juice cleanse med træning, da det sætter gang i cirkulatuionen i kroppen, og er med til at føre affaldsstofferne hurtigere ud af systemet.

Og så er der et helt andet overraskende plus.

Jeg havde så meget mere tid de 3 dage, fordi jeg ikke på noget tidspunkt skulle tænke på at lave mad, handle ind til mad, købe takeout. Vildt at tænke på at mad tager så meget tid i hverdagen. Næste gang gang planlægger jeg en juice cleanse i nogle travle dage. Til gengæld kan man godt savne hyggen omkring et måltid, men 3 dage af mit liv uden mad, men med lækker juice, det kan også noget. Min krop skulle heller ikke tænke på at forøje alt muligt føde, så den fik en pause. Mit sukkerforbrug blev minimeret, og det giver jeg udelukkende Slowjuice-cleansen æren for. 

Man kan bestille en Juice Cleanse her

20 March 2017 13.04
Hanni Gohr

Kommentér indlæg

KATEGORI

relaterede

Ud af min komfortzone (og mit vinterhi)

17 February 2017 17.36
Hanni Gohr

Halvdelen af februar er gået, og om lidt er det forår (håber jeg). Jeg vil begynde at løbe igen, ligesom sidste sommer, udenfor. Faktisk skulle jeg aldrig være stoppet. Men som sædvanligt er jeg stoppet over vinteren med at løbe udenfor, og det er så irriterende, at jeg gør det …hvert freaking år. For jeg synes, at det er ret så hårdt at komme igang med at løbe igen. 
 
MEN jeg fik intet mindre end en åbenbaring sidste år, da jeg var med på Adidas Runners X Elle-holdet. Det var supermotiverende for mig, at vide at jeg har et fremtidig løb jeg skal træne mig op til. Om det er min indre konkurrenceånd eller at jeg var del af et hold, der alle skulle løbe de samme kilometer, det ved jeg ikke, men jeg var motiveret, og kom i virkelig god løbeform. Og så er det altså sjovt at løbe.
 
Nu har Adidas fundet på et nyt løbe-koncept. Et koncept, der bringer minder om hemmelige raves i forladte varehuse, man får på sms (hint: da jeg var 20 år i Barcelona). 
 
Adidas kalder løbet Run Your Uncomfort Zone, fordi det handler om at man skal løbe et løb, man intet ved om. Faktisk kan man blive udsat for lidt af hvert. Jeg aner ikke, hvad skal der skal ske, men eksempelvis kunne man udover løbetræning, måske også skulle lave noget gymnastik eller boksning eller yoga eller hvad ved jeg, som bidrager til løbeformen. Det eneste jeg ved, er at der kommer en hemmelig gæst.
 
Du sender en sms til 1999 med teksten WHYIRUN, og en time før får du en location. Det første løb er kun for kvinder, da dette første event lanceres i tilslutning til adidas nye Ultra Boost X sko, der er særligt udformet til kvinders fødder.
 
 
Løbet er på tirsdag den 21. feb kl 18.30, så stå klar med mobilen, og glæd dig til at få din location tilsendt.
Da det hører med under #whyiruncopenhagen, skal du jo helst være i nærheden af København.
Jeg har allerede sendt min sms afsted
 

Jeg synes, det er en megaspændende ide, da det godt kan være lidt demotiverende at løbe den samme rute om og om igen. Nu skal jeg i (løbe)form igen, puha det bliver hårdt. Og godt.

Hele eventet er gratis, og hvis du holder øje med min instagram, giver jeg heads up, når næste Uncomfort Run sker.
 

17 February 2017 17.36
Hanni Gohr

Kommentér indlæg

KATEGORI

relaterede

Tandpasta uden kemi, men frisk som en sibirisk vind.

06 December 2016 11.04
Hanni Gohr

Jeg elsker tandpasta, der er meget friske, ligesom Colgate. Jeg har prøvet med Zendium, men den fungerer ikke rigtig for mig. Og så skummer Zendium heller ikke så meget som Colgate.

Colgate er langtfra et økologisk eller naturligt produkt, det ved jeg, men jeg har forsøgt mig med så mange forskellige tandpasta i mit liv og altid vendt tilbage til Colgate (med dårlig samvittighed)

Den er proppet med kemi, som i følge Tænk, ikke er så slemt i de doser, der nu er i tandpastaen, se deres test af tandpasta her. Men den indeholder triclosan som er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Dertil indeholder den også SLS som renser og affedter, men som er dårligt for miljøet, læs om det her på denne fantastiske blog. Fluor, eller som den hedder i tandpasta flourid, er vi opdraget med at det er godt for tandsundheden. Og det er det også, men alt det her kan gøres uden kemi. Og vi får nok af kemi i alle vores produkter nu til dags.

Jeg har allerede rost Natura Siberica her, og nu gør jeg det igen. Deres tandpasta er uden SLS, flourid, parabener og triclosan, og til gengæld så skummer den og er frisk. 

Jeg har skiftet mellem to forskellige, den ene tandpasta, Siberian Pearl, er med hvidt ler og havsalt, som henholdsvis renser tænderne, modvirker plak og styrker tænderne, og så er den friskere end nogen anden tandpasta, jeg har prøvet. På tuben står der faktisk “refreshes breath as strong Siberian winter winds”. Den har den klassiske tandpasta smag. 

Den anden, 7 Northern Herbs, som fokuserer mere på gummerne, og igen samme gode fornemmelse, rene tænder og frisk ånde. Den har en lidt mere urtet smag, som jeg ikke helt kan sætte fingeren på. Lidt citron-agtigt.

Og nu til det bedste, den koster 25 kr for 100 gr, det er så billigt for noget, der er så godt.

Man skal ind forbi butikken for at købe den, og de har 5 varianter at vælge imellem. Butikken ligger på Østergade 2A,1100 Kbh K.

06 December 2016 11.04
Hanni Gohr

Kommentér indlæg

KATEGORI

relaterede

Juice i ansigtet aka Juice Beauty

05 October 2016 11.46
Hanni Gohr

Lige for tiden smører jeg frugt og grønt på min hud. Jeg bruger nemlig Juice Beauty, og der er sgu’ juice i produkterne, nok derfor navnet Juice Beauty, ta dah!! Det er et amerikansk naturligt luksusprodukt, hvor bl.a. den øko-elskende Gwyneth Paltrow er creative director på makeup-linjen. Og med det man kender til Gwyneth, så ved man at hun ikke er kvinde, der går på kompromis med hvilke produkter, hun putter på huden, så man kan sige at det har "Gwyneth-stemplet" ;-)

Tilbage til juicen, så er der eksempelvis i min ansigtcreme, Stem Cellular Anti-Wrinkle Moisturizer, bl.a. æblejuice, vindruejuice og aloe vera juice. Der er også gode olier så som shea butter og jojobaolie.

Ingredienslisten fra Stem Cellular Anti-Wrinkle Moisturizer. 

 

Og så er der de her fantastiske ingredienser, frugt-stamceller, som kort fortalt (uden at komme ind på for meget videnskab), handler om frugt-stamcellernes evne til at kunne overleve i naturen, nogle gange under nærmest umulige forhold. De har en evne til at forny sig i forhold til vores hudceller, som jo over tiden forringes, og ikke fornyer sig selv. OG SÅ kommer rynkerne og pigmentforandringerne. Det gider vi jo ikke...

Efter rens booster jeg med en serum, Stem Cellular Anti-Wrinkle Booster Serum, dernæst Stem Cellular Anti-aging Eye Treatment, og til sidst Stem Cellular Anti-Wrinkle Moisturizer. Huske altid de "tyndeste" ingredienser på først, og så de "tykkere".

Juice Beauty kan købes her

Det hele er selvfølgelig uden parabener, petroleum, propylene or butylene glycol, sodium lauryl sulfates, pesticider, phthalater, kunstig farve or syntestisk dufte. Og ikke testet på dyr.

Lavet af spiselige frugter og grønt samtidig med at man er god mod dyrene og naturen, ja tak. 

Og god mod sig selv, selvfølgelig, igen et ja tak herfra!

 

05 October 2016 11.46
Hanni Gohr

Kommentér indlæg

KATEGORI

relaterede

Bogen om din skønhed.

27 September 2016 16.07
Hanni Gohr

Jeg er beæret over at fået lov til at pryde forsiden på min skønhedsgurus nyeste bog, "Din skønhed".
Lillie Gitte Østergaard, forfatteren, skønhedseksperten og dronningen af brazil (nej ikke landet, men wax'en) ryster op med det ene gode råd efter det andet, og om alt inden for skønhed. Det er en problemknuser af en bog, når det kommer til skønhed. Alt fra diy-råd til diverse små hudproblemer til forklaringer om hvilke skønhedsbehandlinger man kan få, og måske burde få. En bog som lærer dig ALT om skønhed. "Din skønhed" burde alle kvinder have stående forrest i reolen, klar til at slå op i når krisen, rynken, bumsen, tørheden, ja hvad som helst rammer. 

Den koster kun 250 kr og kan købes her

Alter ego og jeg laver maske sammen ;-)

Fra snapchat, he he (ja jeg er plat)

 

27 September 2016 16.07
Hanni Gohr

Kommentér indlæg

KATEGORI

relaterede

En lille en at gå (stå) på...

06 September 2016 21.41
Hanni Gohr

Jeg har følt at hele min sommer har bestået af alt andet end sommer. Vi er flyttet, og er igang med at renovere en lejlighed, og vi snakker total-renovation. Der skal tages stilling til alt, og hele tiden. Det er SÅ drænende, og knap så sjovt, som jeg havde forestillet mig. Og så lige pludselig, i alt det her, ramte trætheden mig.

Hele min krop og hjerne blev ramt af besvimende træthed. Min krop føltes slap. Jeg havde stresset mig selv træt. Situationer som denne har jeg prøvet før, og jeg gik tilbage en en god gammel ven. Jeg købte den store flaske Kräuterblut i helsekosten, og er nu igang med en månedskur. Jeg drikker et shot hver morgen.

Det er en "juice" som er bygget på organisk jern. Jern er ofte det man mangler, når man er træt i en periode. Specielt som kvinde er man ofte i jern-underskud (jeg kan nærmest høre min kæreste fyre en lummer joke af ved den sætning). Jeg tager den som en kur til flasken er tom, og allerede efter en uge kunne jeg mærke forskel. Jeg har taget de her "urte-jern-eleksir"-kure on and off de sidste 15 år, og man kan altid regne med gode gammeldags Kräuterblut. Udover et jerntilskud, så er den fyldt op med vitaminer, så du har intet at miste ved at prøve denne kur.

Det er som om den fylder på af alle mine udtømte depoter, og jeg begynder at fungere igen.

Og så jeg skal have i mente at jeg skal passe på mig selv, og ikke tømme min krop for energi sådan der igen. Det næste stykke tid fokuserer jeg lidt mere på mig og min krop og hjerne og hjerte.

Kräuterblut kan købes alle vegne, blandt andet her

06 September 2016 21.41
Hanni Gohr

Kommentér indlæg

KATEGORI

relaterede

Den bedste deodorant, tro mig, jeg har testet igennem.

04 August 2016 11.25
Hanni Gohr

Jeg har i lang tid været på jagt efter en deodorant uden skidt så som parabener, triclosan, parfume, alkohol og aluminium, altså en forholdsvis naturlig deodorant, men som stadig virker -jeg er jo ikke hippie.

Og det sidste halve år har jeg været rigtig mange igennem, og har endelig fundet en der virker. Det er Eucalyptus Deodorant fra Malin + Goetz.

Deodoranten er en stift, og det har jeg aldrig brugt før. Det er jo skidesmart, og man skal ikke vente på det tørrer som en roll-on. Ja man lærer noget nyt hver dag…

Jeg vil ikke sige at den virker duftsmæssigt i hele 24 timer, men den virker en hel dag på jobbet og lidt til. Men jeg bliver ikke længere fugtigt i armhulerne efter et stykke tid, heller ikke efter 24 timer. Jo altså til en hot yoga time, men ikke under normale dagligssysler og cykleture rundt i København. Det er jeg blevet ved alle andre deodoranter jeg har testet, også dem med aluminium (svedhæmmende ingrediens). Det er nærmest den største bonus.

Mine "ingrediens-begrundelser", og hvorfor Malin + Goetz's deodorant er den bedste for mig (...og nok også for dig)

-Parabenerne gider jeg ikke, da de kan være hormonforstyrrende. Og Malin + Goetz har udelukket det i alle deres produkter, inklusiv deodoranten.

-Det samme gælder triclosan, som også er mistænkt for at være hormonforstyrrende, og for at udvikle resistente bakterier. Triclosan er typisk den bakteriehæmmende ingrediens i deodoranter, men i Malin + Goetz’s deodorant bruger de eucalyptus, som er antibakteriel og antiinflammatorisk.

-Der er intet syntestisk parfume i deodoranten, men citronella, som tager lugten. Deodoranten dufter dog af eucalyptus, og den dufter så dejlig frisk.

-Alkohol a la et glas hvidvin siger jeg ikke nej til, men i en deodorant -nej tak. Den er med til at udtørre huden, og det bliver min hud irriteret af, og deodoranten er også uden alkohol.

-Aluminium er det svedhæmmende produkt i deodoranter, og faktisk et naturligt fremkommende stof vi også indtager gennem vores mad. På et tidspunkt var der meget snak om sammenhængen mellem aluminium og brystkræft, men de rygter er dog manet til jorden. Men aluminium bliver ved med at dukke op i negative sammenhænge, og senest læste jeg om en norsk undersøgelse at en overdosis af aluminium i mad og kropsprodukter måske kan have en effekt på centralnervesystemet. Hvis du er vant til en deodorant med aluminium, så skal du lige give en deo uden aluminium en periode på op til 2 uger før den virker, da dine armhuler skal “aluminium-afvænnes”. Anyways, aluminium er måske ikke farligt, og måske er det, men jeg gider det ikke. Og det er heller ikke i deodoranten. 

Deodoranten kan købes her

04 August 2016 11.25
Hanni Gohr

Kommentér indlæg

KATEGORI

relaterede

Silke-scrunchie

27 July 2016 19.18
Hanni Gohr

Jeg forsætter i min silkebesættelse… Jeg har allerede skrevet om silkedrømme og silkedutter, og hvorfor det er godt for huden og håret. Og nu er jeg altså kommet til silke til håret i form af hårbånd og den gode gamle 80-90’er scrunchie. Silke slider ikke på håret, som andet stof, ja faktisk gør det håret mindre elektrisk. Silke er lavet af dyr, altså de små silkeorme, så der er aminosyre i silke, som er gavnligt for dit hår.

Jeg har forelsket mig i RELOVE and Roses. Det er et mærke, der laver håndsyede hårbånd og schrunchies lavet af vintage-silke i smukke farver og prints. Kan godt lide tanken om smuk silke, der bliver genbrugt.
 
Jeg elsker min schrunchie. Den havde jeg ellers aldrig troet jeg ville vende tilbage til, men den er så god, og holder på håret ud at knække det.
Hårbåndet er både praktisk, når man laver masker, eller når man skal ud.
Scrunchie'en kan købes her og hårbåndet kan købes her

27 July 2016 19.18
Hanni Gohr

Kommentér indlæg

KATEGORI

relaterede

Peeling med silkedutter

19 July 2016 20.51
Hanni Gohr

Jeg har tidligere fortalt at jeg sover med silkehovedpudebetræk (sikke et langt ord), og nu er repertoiret blevet udvidet med en silke ansigts-peel. Man forbinder jo silke med et meget blødt materiale, så kan silke overhovedet peel’e?

Jeg har testet Peel Me Facial Tips fra Miqura Care, som er en peel efter mit hovede. Jeg er nemlig ikke fan af peel og scrubs i mit ansigt, fordi jeg synes det er for hårdt for huden, men Peel Me Facial Tips er nænsomme, og jeg styrer selv, hvor meget jeg scrub’er. Og så er de lavet af 100 % thaisilke, så et helt naturligt materiale. Det elsker jeg jo.

De her facial tips er små gule silke-dutter du sætter på dine fingre. Jeg bruger kun to tips per gang. Husk at de skal ligges i varmt vand i nogle minutter inden brug, så de bliver bløde. Jeg bruger dem i badet med sæbe, og masserer ansigtet, så lang tid jeg orker. Hver dut kan bruges 3-4 gange inden de skal kasseres. Dutterne er en kæmpebonus, når man rejser, for de vejer ingenting og fylder ingenting.

Ansigtet føles så glat bagefter, og man skal jo altid huske at fugte lidt ekstra efter en peel, også selvom den er nænsom, så efter hver silke-peel, så kommer jeg endnu et lag silke på huden, nu er vi jo i gang ;-)

Miqura Care har også lavet fantastisk serum, Rebuild Me Intensive Essence, som består af 95 % silkeprotein, som reparerer huden, dermed pigment- og andre hudskader. Den booster kollagen produktionen, du ved evig ung (eller man kan jo håbe). Serummen er blød, ja det kan man vel godt sige om en serum, der er lavet af silke. Den kommer på hver gang jeg har peel’et med dutterne. Jeg peel’er ca. 1-2 gange i ugen, alt andet bliver for meget synes jeg.

 

Peel Me Facial Tips kan købes her og Rebuild Me Intensive Essence her

19 July 2016 20.51
Hanni Gohr

Kommentér indlæg

KATEGORI

relaterede

Silkedrømme

23 June 2016 15.53
Hanni Gohr

I en stresset verden er det vigtigt at soveværelset inviterer til ro og afslappethed. Jeg elsker mit bløde sengetøj mod min hud. Jeg elsker min dyne, der ikke er for tung, men dejlig varm. Jeg elsker madrassen, der former sig efter min krop. MEN mest af alt, så elsker jeg min Save My Face pude. Jeg prædiker om den til alle. Den er fantastisk, du kan læse om mine oplevelser med den her og her. Jeg sover med den store, Le Grand. Og nu har opgraderet til et silkebetræk til puden. Jeg får nærmest en pude-gasme, hver gang jeg lægger mit hovede på den. 

Silkebetræk skriger lidt af 80’er luksus, men silke kan man ikke kimse af. Hud og hår “glider” på silke, i stedet for at gnide huden og håret, som et bomuldbetræk gør. 

Det er søvn og skønhed, som du investerer i, og så holder sådan et pudebetræk jo ret lang tid.

Silke er ikke lavet af os, altså mennesker, men et naturligt organisk materiale og lavet af dyr, ja de små søde larver. Det indeholder aminosyre, som er kompatibel med menneskehud og -hår. Dvs. at når jeg har sovet en hel nat på silke, så er mit ansigt mere hydreret, end hvis jeg havde sovet på et almindeligt betræk. Og det ville da være ærgerligt, hvis min pude “stjal” alle mine lækre natcremer fra mit ansigt.

Og 3 andre bonus facts:

  • Hvis du døjer med allergi i foråret og sommeren, eller døjer med husstøvmider hele året, er silkebetræk også en god investering, fordi silke oftest er allergivenlig. 
  • Sådan en silkepude passer meget på dit hår, fordi håret “glider” og ikke skaber friktion, som skaber filtret hår og spaltede spidser. Jeg har jo det nemmeste hår, så har faktisk ikke lagt mærke til det ene eller andet. Men det prædiker mine Save My Face-veninder meget om.
  • Save My Face-pudebetrækkene er uden blegemiddel og andet kemi. 
  • Silke holder dig kølig om sommeren og varm om vinteren.

Puden med silkebetræk kan købes her, og silke betrækket her.

 Sweet dreams...

23 June 2016 15.53
Hanni Gohr

Kommentér indlæg

KATEGORI

relaterede

Har du glemt din kode?Klik her